Et sygdomsforløb med stress, angst eller depression påvirker ikke kun den, der er syg – det påvirker ofte også de nære relationer. Mange i parforhold, der har været igennem sådanne forløb, oplever udfordringer med intimitet, kommunikation og seksuel trivsel, som kan være svære at håndtere alene.
Jeg vil gerne hjælpe jer med at finde ind til hinanden igen.
I min klinik tilbyder jeg specialiseret parterapi og rådgivning med fokus på at genopbygge både de følelsesmæssige og de seksuelle aspekter af parforholdet efter et sygdomsforløb.
Jeg arbejder med:
Genoprettelse af nærhed og tillid
Åben og tryg kommunikation
Håndtering af seksuelle udfordringer
Redskaber til at håndtere følelsesmæssige belastninger i parforholdet
Min baggrund
Jeg er uddannet læge og har flere års erfaring fra psykiatrien. Samtidig har jeg videreuddannet mig inden for parterapi og sexologi. Denne kombination gør mig i stand til at forstå og arbejde med de komplekse følelser og udfordringer, der kan opstå i parforholdet efter psykiske sygdomsforløb.
I terapien skaber jeg et trygt rum, hvor I kan tale åbent om de emner, der kan være svære at tage op derhjemme – uanset om det handler om følelser, nærhed eller seksualitet. Målet er at hjælpe jer med at forstå hinanden bedre og genfinde en fælles vej fremad.
Er I klar til at tage første skridt?
Hvis I ønsker at arbejde på jeres parforhold og genopbygge nærheden, er I velkomne til at kontakte mig for en uforpligtende samtale.
Min fornemmeste opgave er at støtte og guide dig med nærvær, faglighed og omsorg – men den vigtigste brik i processen er dig som klient. Forandring sker, når vi arbejder sammen, og når du er nysgerrig og åben over for udvikling. Mange oplever stor forvandling gennem samtaleterapi, men fordi mennesker og processer er unikke, kan jeg ikke love specifikke resultater. Af den grund tilbydes der heller ikke refusion, hvis du ikke oplever den ønskede forandring. Jeg er her for at hjælpe dig bedst muligt, og hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om, hvorvidt terapi hos mig er det rette for dig, er du altid velkommen til at tage kontakt.