Et kærlighedsforhold er noget af det smukkeste og mest givende, vi kan have – men også noget af det mest udfordrende.
Vi kan alle komme til et punkt, hvor vi savner mere nærvær, dybere forbindelse, bedre sex eller en større følelse af kærlighed til hinanden.
I parterapien arbejder vi sammen om at finde vejen tilbage til det, der engang bandt jer sammen – tilbage til kærtegnene, latteren og nærheden. Vi ser på jeres mønstre og dynamikker, og jeg hjælper jer med at forstå hinanden bedre, så I kan komme tættere på både jer selv og hinanden følelsesmæssigt og kropsligt.
Parterapi handler ikke kun om at løse konflikter – det handler også om at styrke jeres bånd og genskabe den tryghed og glæde, der gør, at I kan trives sammen.
Jeg møder jer der, hvor I er – uanset om I står midt i en krise, eller blot ønsker at give jeres forhold mere opmærksomhed.
Vi kan eksempelvis tage udgangspunkt i:
Du er velkommen hos mig uanset din baggrund, trosretning, kønsidentitet eller seksualitet. Vi mennesker skal have lov at være, som vi er, og vi trives bedst, når vi kan udtrykke os frit. Jeg arbejder normkritisk og holder et LGBTQ+ venligt rum i min klinik, hvor jeg kontinuerligt bestræber mig på at holde min viden opdateret.
Min tilgang er baseret på faglig viden og menneskelig forståelse. Seksualitet og relationer rummer ofte stor kompleksitet, og det kan nogle gange føles sårbart at tale om. Derfor møder jeg dig med åbenhed, respekt og nysgerrighed – uden forudindtagede antagelser om, hvordan et godt liv skal se ud.
Min fornemmeste opgave er at støtte og guide dig med nærvær, faglighed og omsorg – men den vigtigste brik i processen er dig som klient. Forandring sker, når vi arbejder sammen, og når du er nysgerrig og åben over for udvikling. Mange oplever stor forvandling gennem samtaleterapi, men fordi mennesker og processer er unikke, kan jeg ikke love specifikke resultater. Af den grund tilbydes der heller ikke refusion, hvis du ikke oplever den ønskede forandring. Jeg er her for at hjælpe dig bedst muligt, og hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om, hvorvidt terapi hos mig er det rette for dig, er du altid velkommen til at tage kontakt.